Lad unge eller skoleklasser skabe små film om, hvordan samfundet vil se ud, hvis vi ikke havde demokrati. Afslut med en lokal Oscarfest med priser og rød løber for demokratiet.
Få gang i ungerne med en konkurrence på snapchat. Hver dag en ny challenge og en ny lille formidlingssnap. Følg fx DR Ultra på snapchat for en masse inspiration. Sæt gang i en ung målgruppe – og udfordr jer selv med at prøve et hurtigt og instant digitalt medie.
Træn de unges medbestemmelsesmuskel! For børn og unge fra 12-18 år.
Samarbejd med skoler, gymnasier, HF om workshopdage og timer om demokrati. Eleverne kan udarbejde idéer og oplæg til lokale politikere om, hvordan vi skaber en bedre verden.
Brug apps/web (f.eks. Kahoot) til at stemme eller måle fremskridt, og få borgmesteren til at overrække et ’demokrati-diplom’ ved endt forløb.