Lad borgerne skrive deres “hvad er demokratiet for mig” statements på postkortene – og sæt dem op på en stor demokrativæg på biblioteket eller ude i bybilledet.
Sæt fokus på demokratiet på den hvide tomme væg og lad de besøgende skabe et demokratisk kunstværk ud af små talebobler med statements om hvad demokrati er for den enkelte besøgende. Klæb taleboblerne op med snot på væggen – se det er simpel og demokratisk kunst.
PS. Det er bare en af de ideer til hvordan du kan bruge taleboblerne fra kampagnepakken!
Fortæl demokratiets historie i et mix mellem teater, sang, oplæsning, performance fra den græske tragedie, Sokrates og Platon til Maos Den lille røde og Don’t Cry For Me …
Lad unge eller skoleklasser skabe små film om, hvordan samfundet vil se ud, hvis vi ikke havde demokrati. Afslut med en lokal Oscarfest med priser og rød løber for demokratiet.